Vi havde en fyldt kalender med til festivalen: tech talks to gange dagligt, to oplæg på hovedscenerne, en VR-tur ind i et af vores danske datacentre og lidt merch til de nysgerrige – blandt andet en læbepomade, der ikke er til deling. Ligesom jeres kunders data heller ikke bør være det.
Det, der fyldte mest: GPU og hvor data bor
Cloud & AI Festival 2026 er veloverstået, og hvis der er én ting, vi tager med derfra, er det, hvor hurtigt samtalen om AI har flyttet sig – fra "skal vi i gang" til "hvor skal det køre, og hvad koster det egentlig".
For dig som reseller er det en oplagt anledning til at spørge dig selv: Er du klar til at svare, når dine kunder stiller det spørgsmål?
Virksomheder vil i gang med AI, men de vil samtidig vide, hvor deres data ender. De to ting hørte vi gå igen ved rigtig mange samtaler til festivalen. Det er ikke længere kun et compliance-spørgsmål. Det er blevet en del af, hvordan virksomheder vælger deres AI-setup fra starten.
Som reseller er det din åbning: Dine kunder behøver ikke vælge mellem at komme i gang med AI og at beholde kontrollen over deres data. Med dedikeret GPU-hosting i danske datacentre kan de få begge dele.
Tech talks med udsolgte høretelefoner
Vi holdt tech talk to gange om dagen, begge festivaldage, med overskriften: Din egen LLM på dansk jord – hvad kræver det, og hvad koster det? Begge dage løb vi tør for høretelefoner på grund af den store interesse for emnet.
Omdrejningspunktet var enkelt, men det er præcis den beregning, mange af dine kunder mangler at lave: Hvornår kan det bedre betale sig at leje dedikeret GPU-kapacitet til fast pris frem for at betale pr. token?
Svaret handler om performance, oppetid og compliance lige så meget som om pris, og det er typisk der, en reseller kan gøre en forskel i rådgivningen.
Talken blev fanget af DR-nyhederne, som besøgte festivalen og viste klip derfra.
Du kan se indslaget her. Det starter ved 4:35.
Book en uforpligtende produktgennemgang, hvis du vil have en live demo af at køre egen sprogmodel på dansk jord.
To oplæg om AI-hosting
Sådan bygges en privat AI-platform i Danmark.
Kasper Hartvig Hansen og Morten Valentin stod på scenen onsdag formiddag foran fyldte stolerækker. Pointen var kort: en dedikeret GPU til fast pris, infrastruktur på dansk jord, og skip token-ræset helt.
Relevant oplæg, hvis en af dine kunder overvejer at bygge sin egen sprogmodel eller AI-platform – og en oplagt anledning til at spørge ind til, hvor deres AI-workloads egentlig kører i dag.
Det var fedt at opleve den store interesse.
Da AI-regningen fordoblede sig hver måned
Anders Eiler, founder af Herodesk, fortalte torsdag ærligt om, hvordan AI i produktet fik OpenAI-regningen til at vokse måned for måned – indtil han flyttede arbejdet til dedikeret GPU-hosting i Danmark. Et drop-in replacement, uden at dele data eller betale pr. token.
Begge historier peger på det samme: jo mere AI fylder i en virksomhed, jo hurtigere bliver spørgsmålet om GPU og datasuverænitet relevant. Genkender du det hos nogen af dine kunder?
VR-briller og GPU-beregner
Ved vores stand kunne besøgende tage VR-brillerne på og gå ind mellem serverrækkerne i et af vores danske datacentre.
Man kunne også bruge GPU-beregneren og med det samme se, hvad et dedikeret setup vil koste. Det er den slags konkrete, håndgribelige svar, der gør en AI-samtale nemmere at tage videre – både for dig og for kunden.
Nysgerrig på, hvad et GPU-setup ville koste for jer eller en af jeres kunder?
Ræk ud til os. Vi regner gerne på det sammen med jer. Book en uforpligtende snak.
Skal vi tage den næste snak sammen?
Uanset om det er dine egne folk, der eksperimenterer med AI, eller kunder, der begynder at spørge ind til det, er det værd at have et svar klar.
Ræk ud til os, så finder vi ud af, hvad der giver mening at bringe med ind i din portefølje.
Vi er klar, når du er.
Telefon: 70 23 11 47 · Mail: salg@curanet.dk