Dette blogindlæg er aktuelt for dig, der har Microsoft 365-løsninger hos Curanet og som ønsker at administrerer og godkende hvilke rettigheder, vi, som din samarbejdspartner, har adgang til.
Hvad er formålet med GDAP?
GDAP betyder Granular Delegated Admin Priviliges. Det er et nyt system for administratorrettigheder, som Microsoft har indført. Tanken bag det nye system er, at det skal give dig mere kontrol over hvilke rettigheder vi, som din samarbejdspartner, har adgang til. Systemet erstatter det gamle system DAP, der står for Delegated Administration Priviliges.
Microsoft skifter fra DAP til GDAP den 25. september. Det nye system, GDAP, skal gøre det lettere for dig, som Microsoft kunde, at:
- Administrere hvilke rettigheder og data vi, som din samarbejdspartner, har adgang til gennem flere adgangsniveauer
- Sikre, at rettigheder er korrekte og opdaterede
Hvad betyder overgangen fra DAP til GDAP for dig?
DAP gav os, i Curanet, mulighed for at udføre administrative opgaver på dine vegne. Ved at Microsoft overgår til GDAP, får du nye muligheder for at styre og begrænse partneradgangen via flere adgangsniveauer, så du har mere kontrol over dine rettigheder. Det medfører samtidig, at du, som partner hos os, kan have et bedre overblik over, hvilke rettigheder vi har i Curanet.
Det betyder også, at mangler vi rettigheder for at kunne udføre eller hjælpe med administrative opgaver, kan du se det i dit kontrolpanel. Herunder kan du læse, hvordan du godkender rettigheder.
Hvordan administrerer og godkender du rettigheder?
Når du tilgår dit kontrolpanel, kan du blive mødt af overskriften ”Manglende rettigheder”. For at administrere og godkende rettigheder skal du trykke på ”Godkend rettigheder”.
Nu vil Microsofts login side åbne sig, hvor du skal logge ind for at godkende og administrere dine rettigheder. Da det kun er administratoren, der har mulighed for at godkende rettigheder, så er det administratoren, der bør logge ind og godkende rettigheder.
Når du har logget ind på Microsoft, bliver du sendt videre til en side, hvor du kan godkende og administrere dine rettigheder.
Der kan gå et par minutter før, at ændringerne træder i kraft.
Når ændringerne er godkendt, vil du få adgang til alle dine funktioner i kontrolpanelet.
Når de nye rettigheder er slået igennem, kan du fortsætte dit arbejde som før. Oplever du udfordringer, eller har du opklarende spørgsmål, så skal du endelig række ud efter os på mail reseller@curanet.dk eller ringe til os på 70 23 11 47 så hjælper vi dig gerne videre!