/
Veeam Agent - backup der bare virker

Veeam Agent - backup der bare virker

Som forhandler i Curanet kan du tilbyde Veeam Agent, én af markedets bedste backupløsninger, til dine kunder. Få en intro til Veeam Agent på siden her.

Vidste du, at du som forhandler i Curanet kan tilbyde Veeam Agent, én af markedets bedste og mest komplette backupløsninger, til dine kunder?

Læs med her, og find ud af, hvilken værdi Veeam Agent giver dine kunder og dig som forhandler.



Hvad er Veeam Agent?

 

Veeam Agent er en backup- og gendannelsesløsning til virtuelle maskiner og fysiske enheder (som fx desktops, tablets og servere).

Som navnet antyder, består Veeam Agent af en agent, der kommer i to udgaver til hhv. Windows og Linux:

  1. Veeam Agent Basic
  2. Veeam Agent Pro

Med Veeam Agent Basic kan du selv konfigurere, hvad Veeam Agent skal tage backup af, og hvor ofte du ønsker, at den skal tage backup.

Med Veeam Agent Pro får du adgang til mere avancereret funktionalitet som fx backup af Exchange og SQL (til Windows) eller eksekvering af backup scripts (til Linux).

I begge tilfælde gemmes backuppen i vores ISO 27001-certificerede datacenter i Danmark.

 

Hvem henvender det sig til?

Veeam Agent er relevant for alle, der arbejder med eller på Linux- og Windows-baserede servere og arbejdsstationer.

Det kan fx være en medarbejder, der arbejder fra en Windows-maskine og gerne vil have backup af sine lokale filer i vores datacenter.

Det kan også være en Linux-administrator, der gerne vil have backup af serveren og mulighed for at eksekvere scripts i forbindelse med backuppen (fx dump af MySQL).

Bruger du allerede Veeam Agent som backupløsning, kan du med Veeam Cloud Connect (tilkøb) også få en ægte offsite-backup af dine data. 

 

Hvordan virker Veeam Agent?

Det er simpelt og hurtigt at komme i gang med Veeam Agent.

Når agenten er installeret på din virtuelle maskine eller fysiske enhed, skal du essentielt set blot:

 

1. Vælge et Veeam Recovery Media

Det kan fx være et recovery image eller en ISO-fil, der gemmes på et netværksdrev. Med et recovery media kan du boote din maskine (fysisk eller virtuel), hvis maskinen fejler og ikke kan boote på normal vis.

 

2. Vælge, hvilke data der skal tages backup af

Med Veeam Agent kan du tage backup af:

  • Hele din arbejdsstation (fx til bare-metal-gendannelse på en anden maskine)
  • Specifikke volumes (fx et C-drev)
  • Specifikke filer og mapper

Linux-udgaven giver også mulighed for at tage backup af snapshots af volumes.

 

3. Vælge, hvor backuppen skal gemmes

Med både Veeam Agent Basic og Pro gemmes backuppen som udgangspunkt i vores datacenter.

Ønsker du at gemme en lokal kopi (fx på en USB) eller en kopi i en shared folder (fx med SMB eller NFS storage), kan du også det.

Bruger du Veeam Agent Basic til Windows, kan du også gemme en kopi i Microsoft OneDrive.

 

4. Vælge, hvornår og hvor ofte der skal tages backup

Du bestemmer selv, hvornår og hvor ofte du ønsker at tage backup af sine data. Det kan fx være alle hverdage kl. 22.

Med Windows-udgaven kan du også vælge:

  • Hvad der skal ske med backuppen, hvis din maskine er slukket (Skal backuppen springes over, eller skal den starte, når maskinen er tændt?)
  • Hvad der skal ske med din maskine, når backuppen er gennemført (Skal maskinen fx lukke ned eller fortsat være tændt?)
  • Hvilke handlinger der sætter backupjobbet i gang? (Fx når du låser computeren, eller når maskinen får forbindelse til det lokale netværk, hvor du gemmer sin backup)

 

Hvad med gendannelse?

Skulle uheldet være ude, og du får brug for at gendanne din backup, har du flere muligheder – alt afhængig af situationen og hvilke data du har gemt.

 

Bare-metal

Kan du fx ikke boote din arbejdsstation, kan du bruge dit Veeam Recovery Media til at lave en bare-metal-gendannelse på en ny maskine.

 

Volumes

Har du brug for at gendanne et volume (fx en harddisk), kan du gøre det – enten samme sted eller på en ny lokation.

 

Filer og mapper

Skal du gendanne specifikke filer og mapper, kan du gendanne dem på den oprindelige placering i maskinens filsystem – ofte i løbet af få minutter.

 

Mere avanceret gendannelse

Endelig byder Veeam Agent – til både Windows og Linux – også på mere avanceret funktionalitet som fx gendannelse af en krypteret backup.

Til Windows kan du gøre det via Veeam Recovery Media wizarden og til Linux fra Veeam Agent-kontrolpanelet eller Command Line Interface.

Med Linux Agenten kan du også eksportere en virtuel disk i VHD-format (Virtual Hard Disk, så du – hvis det bliver nødvendigt - kan gendanne din maskine i et virtuelt miljø.

 

Hvad er Veeam Agent ikke?

 

Veeam Agent kan rigtigt meget – også meget mere end det, jeg allerede har beskrevet.

Hvad du skal bruge Veeam Agent til – og hvad det skal kunne - afhænger også af, om du skal have backup af din arbejdsstation eller backup af din server.

Skal du have backup af sidstnævnte, skal du nemlig som udgangspunkt vælge Veeam Agent Pro, da den giver adgang til funktionalitet, som ikke du ikke får med Basic-versionen. Det gælder fx beskyttelse og optimering af kritiske applikationer og workloads.

Derudover er det vigtigt at slå fast, at Veeam Agent ikke er Office 365 Backup.

Ønsker du at gemme forretningskritiske Office 365-filer, som du arbejder med fra skyen, skal du stadig have dedikeret Office 365 Backup.

Det kan du læse mere om i dit forhandlerpanel her: https://reseller.curanet.dk/SalesOffice365Backup

 

 

Hvilken værdi giver Veeam Agent dig som forhandler?

Først og fremmest giver det dig mulighed for at tilbyde markedets måske bedste og mest komplette backupløsning til dine kunder.

Veeam er markedsledende i Europa og har mere end 350.000 kunder på verdensplan – heraf mange af verdens 500 største virksomheder.

Som en del af porteføljen byder Veeam – som tidligere nævnt – også på Veeam Cloud Connect, der giver dine kunder en ægte offsite-backup af deres data.

Det er især relevant, hvis de allerede har et lokalt Veeam-miljø eller Veeam hos en anden udbyder, men ønsker backup i et ISO 27001-certificeret datacenter.

Er du allerede forhandler i Curanet, kan du læse mere om Veeam Agent og Veeam Cloud Connect i dit forhandlerpanel her: https://reseller.curanet.dk/SalesVeeam

 

Hvordan bestiller jeg Veeam Agent til mine kunder?

Ønsker du at bestille Veeam Agent, eller er du interesseret i en demo, kan du gøre det via dit forhandlerpanel.

Vi opretter løsningen/demoen til din kunde og sender dig de oplysninger, du skal bruge, for at installere agenten på din kundes workstation eller server.

Får dine kunder brug for at gendanne data, kan de gøre det direkte fra agenten – hurtigt og nemt og uden involvering fra os.

 

 

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Jeg håber, at du er blevet klogere på Veeam Agent og den værdi, det kan give dine kunder og dig som forhandler.

Veeam Agent er et fantastisk produkt, som jeg i den grad kan stå inde for, og som mange af vores kunder – både større og mindre – allerede benytter sig af. 

Har du spørgsmål til Veeam Agent, Veeam Cloud Connect eller andre af vores løsninger, er du meget velkommen til at lægge en kommentar eller kontakte os på reseller@curanet.dk eller 70 23 11 47.

 

Med venlig hilsen

Henrik Hedegaard
Salgsdirektør, Curanet

 

Lignende indlæg