/
Microsoft Office 365 Backup - ja, det er nødvendigt

Microsoft Office 365 Backup - ja, det er nødvendigt

Vidste du, at du som Microsoft 365-bruger selv har ansvaret for de data, du har på platformen? Heldigvis er det nemt at sikre sig. Læs hvordan her.

Vidste du, at du som Microsoft 365-bruger selv har ansvaret for de data, du har på platformen? Heldigvis er det nemt at sikre sig. Læs med her, og bliv klogere på Microsoft Office 365 Backup. Microsoft Office 365 er markedets med afstand bedste samarbejdsplatform. Punktum.

Vi bruger det selv i Curanet, og det samme gør mange af vores forhandlere og deres slutkunder.



 

Med Microsoft Office 365 får du – alt efter hvilken pakke du vælger:

  • Adgang til hele Office-pakken (Excel, Outlook, Word, osv)
  • 50GB indbakke til mails, kalendre og kontakter
  • 1TB fillagring -og deling pr. bruger

Og meget, meget andet.

Kort sagt får du alle forudsætninger for at være produktiv og samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere.

Men hvad med backup af dine data? Word-dokumenter, Excel-filer, mails, billedfiler, osv. Det er vel en del af Microsoft Office 365-pakken?

Her er svaret nej.

Microsoft tager kun ansvar for platformen og infrastrukturen, der understøtter den.

Ansvaret for de data, der ligger på platformen, er dit ansvar.

 

 

Hvad kan du gøre for at sikre dig?

 

Der er to mulige løsninger:

Løsning 1:
Den umiddelbart gratis, men noget besværlige og - potentielt set – meget dyre og tidskrævende, hvis den slår fejl

Løsning 2:
Den ikke-gratis, men alligevel billige, nemme og sikre – også kendt som Microsoft Office 365 Backup

 

Lad mig hurtigt rende igennem Løsning 1..

Løsning 1 stiller ufatteligt store krav til dig, dine medarbejdere, din kommunikation, dine omgivelser, din sikkerhed, din projektledelse, osv.

Sagt på en anden måde: Den er praktisk talt umulig at implementere.

For at implementere Løsning 1 skal du nemlig:

  1. Sikre, at du eller dine medarbejdere ikke sletter data, der ikke skal slettes. Heller ikke ved en fejl. Papirkurven i Microsoft Office 365 gemmer kun filer i 30 dage – herefter kan du ikke genskabe den.

  2. Sætte dig godt ind i Microsofts regelsæt og opdateringer hertil. Microsoft ændrer løbende forretningsbetingelser, så det er ikke altidlige nemt at finde ud af, hvad de har - eller ikke har - ansvar for, hvis uheldet skulle ske.

  3. Have styr på interne sikkerhedstrusler.  Og ja, med det mener jeg først og fremmest dine medarbejdere. Dine medarbejdere kan både bevidst eller ubevidst gøre skade - fx ved at slette filer med vilje eller ved et øjebliks opmærksomhed at klikke på en inficeret fil.

  4. Holde eksterne sikkerhedstrusler helt fra døren. Her tænker jeg på malware og virus, som både kan ramme dig i form af manglende adgang til dine filer og i form af badwill for din virksomhed.

  5. Undgå, at du bliver involveret i juridiske processer – som fx sagsanlæg, der kræver, at du kan fremskaffe helt bestemte data fra helt bestemte tidsrum.

  6. Sikre, at du har 100% styr på dine data, hvis du en dag skal migrere fra en lokal on-premise-Exchange-løsning til Exchange Online. At data kan optræde flere steder kan nemlig godt give visse udfordringer rent teknisk – især hvis de skal gendannes.

Det var “Løsning” 1.

Nu vil jeg rende igennem Løsning 2.

Og den er..

 

Microsoft Office 365 Backup

Ja, så kort kan det faktisk siges. Med Microsoft 365 Backup slipper du nemlig for at have 100% styr på de 6 enkeltdele, som du skal have styr på med Løsning 1.

I stedet kan du:

  1. Gendanne data, som de var, og hvor de lå – såkaldt point-in-time-restore
  2. Få backup hver 4. time, så du ikke risikerer at spilde flere dages eller ugers arbejde
  3. Få 1 års retention, så du kan indlæse en backup, der er op til et år gammel
  4. Placere backupdata i et ISO 27001-certificeret datacenter hos os i Curanet
  5. Lade os stå for din – eller dine kunders opsætning – helt uden oprettelsesgebyr

Det er nemt, sikkert og billigt – ikke mindst for dig som forhandler.

Som forhandler i Curanet får du altid produkterne til langt under den vejledende udsalgspris.

Du finder priser, nærmere information og en bestillingsformular i dit forhandlerpanel her: https://reseller.curanet.dk/SalesOffice365Backup

 

Men er det nu nødvendigt med backup?

 

Svaret på det spørgsmål er: ”Ja, desværre”. De scenarier, jeg har fremhævet, sker faktisk. Også oftere end de burde.

Veeam, en af markedets førende backupleverandører, spurgte i december 2019 mere end 1.000 it-medarbejdere om, hvilke former for datatab de har oplevet i skyen.

37% af alle adspurgte havde oplevet datatab som følge af brugerfejl eller tilfældig sletning, og 18% pga. sikkerhedstrusler.

Til trods for det er det stadig de færreste, der tager backup af sine Microsoft Office 365-data.

Analysefirmaet IDC vurderer, at 6 ud af 10 virksomheder ikke har nogen som helst form for beskyttelse af Microsoft Office 365-data, og at helt op til 76% af alle Microsoft Office 365-data ikke har nogen backup.

Det er mange – især med tanke på hvor dyrt og besværligt det kan være at genskabe data.

 

 

Spørgsmål eller brug for hjælp?

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på Microsoft Office 365 Backup, og hvilken værdi det kan give dig og dine kunder – især hvis I har svært ved at implementere Løsning 1.  

Har du – eller dine kunder – brug for flere tal og argumenter for, hvorfor Microsoft Office 365 Backup er nødvendigt, finder I dem i dette whitepaper.

Det er non-branded, så du er selvfølgelig mere end velkommen til at dele det med dine kunder.

Har du spørgsmål til Microsoft 365 Backup eller andre af de løsninger, vi tilbyder i Curanet, kan du også altid kontakte os på reseller@curanet.dk eller 70 23 11 47.

 

Med venlig hilsen

Henrik Hedegaard
Salgsdirektør, Curanet

 

Lignende indlæg