/
Er et virtuelt datacenter noget for dig?

Er et virtuelt datacenter noget for dig?

Læs med, og få inspiration til, hvordan du kan spare tid og penge og - måske også - skabe nye forretningsmuligheder med et virtuelt datacenter. Hører din virksomhed (også) til dem, der har: fysiske servere stående hos jer selv mindre, lokale VMware- eller HyperV-miljøer servere i Azure eller AWS?

Eller arbejder I professionelt med IT-løsninger – fx fordi I er et IT-konsulenthus, en ekstern IT-afdeling eller – ligesom os - selv udbyder hosting? Så læs med her og brug 5 minutter på at forstå konceptet bag et virtuelt datacenter.   

Der kan nemlig være både tid, penge og gode forretningsmuligheder at hente. 



 

Hvad er et virtuelt datacenter? 

 

Gyldendals Ordbog definerer virtuel som: 

kunstig, tilsyneladende eksisterende; som ligner noget virkeligt, men som er skabt vha. computerteknik.” 

Sat foran datacenter er et virtuelt datacenter altså et datacenter, der vha. computerteknik (her virtualisering) ligner og opfører sig som et normalt datacenter.  

Med andre ord: Det er et datacenter, hvor du får alle de fordele, du kender fra et ”normalt” datacenter – kombineret med de fordele, du får fra virtualisering.  

 

Hvordan fungerer det? 

Et virtuelt datacenter er en såkaldt IaaS-løsning (Infrastructure as-a-Service).  

Det, du får as-a-Service, er altså vores hjælp til at tage os af infrastrukturen i din datacenterløsning.  

Virtual Datacenter setup - VDC

Infrastruktur dækker over netværkstoragevmware hosts og virtualisering 

At vi tager os af den del betyder, at du ikke selv skal stå for driftudvikling – og evt. fejlsøgning - af: 

  • Netværk
  • Routere 
  • Switche 
  • Firewall 
  • VLAN 
  • SAN 
  • Load balancers 
  • Fysiske hosts 

Den del klarer vi – i hvert fald som udgangspunkt. Det samme gælder i øvrigt for revisionserklæring og ISO-certificering af datacentret. 

Hvor meget vsørger for, og hvor meget du selv kan – og vil - stå for, kommer også an på, hvilken datacenterløsning du gerne vil have, og hvilke ydelser du tilkøber gennem os.  

Det kan fx være en Service Desk-aftale, ekstra storage-produkter (fx NFS, SMB eller Object storage) eller licenser (CSP og SPLA). 

 

Hvilke fordele får jeg ved at lade Curanet stå for min datacenterløsning? 

Det kommer i høj grad an på, hvor meget du kan og vil selv, og hvilke krav du, dine kunder og dine medarbejdere stiller til din datacenterløsning. 

 

virtual-datacenter-blogpost_curanet-image2

 

Vil du gerne stå for det hele selv?  

Så kan det godt give mening at holde fast i din lokale, on-site serverløsning.  

Fordelene er bl.a. at du.  

  • Har din serverløsning lige i nærheden, så du hurtigt og nemt kan komme til den 
  • Med sikkerhed ved, hvor dine data er 
  • Ikke behøver internetadgang for at få adgang til dine data 

Ulemperne er til gengæld, at du: 

  • Selv skal sikre, at du og dine kolleger har kompetencerne til at drive, udvikle og fejlsøge på løsningen 
  • Bruger en del plads - både fysisk og på CAPEX-budgettet 
  • Højst sandsynligt ikke bruger dine serverressourcer fuldt ud og har svært ved at skalere 
  • Måske kunne have solgt den tid, som dine teknikere bruger på drift og vedligehold af infrastruktur, som konsulenttid til dine kunder 
  • Ofte vil skulle vælge imellem en teknisk optimal løsning eller en økonomisk rentabel løsning 

Stiller dine kunder høje krav til informationssikkerheden i din løsning, kan det også være både dyrt og besværligt for dig at få papir på.  

 

virtual-datacenter-blogpost_curanet-image3

Kører du allerede virtuelle maskiner? 

Har du allerede et mindre, lokalt VMware- eller HyperV-miljø, kender du højst sandsynligt allerede til de fordele, der er ved et virtualiseret miljø vs. et fysisk. 

Måske har du selv oplevet, hvordan du: 

  • Med virtualisering bedre udnytter de tilgængelige hardwareressourcer (CPU, Storage og RAM) 
  • Sparer penge på indkøb og vedligehold af fysiske hosts – bl.a. fordi de udnyttes mere effektivt 
  • Lynhurtigt kan oprette nye servere – fx til test af ny software 

Der er dog også et par fordele, som du (nok) ikke har oplevet: 

 

ISO 27001 og ISAE 3402  

Én af fordelene ved at lade os hoste dit virtuelle datacenter er sikkerheden – både den fysiske sikkerhed og informationssikkerheden.  

Jeg siger ikke, at du ikke har styr på din sikkerhed, men med ISO 27001-certificeringen og ISAE 3402-revisionserklæringen har vi uafhængige revisorers ord på, at vi har styr på vores. 

Flere og flere kunder (og virksomheder) stiller krav til, at deres hosting efterlever ISO 27001-standarden.   

Det gør den sjældent i mindre, lokale virtuelle miljøer 

 

Kundeservice og teknisk sparring 

En anden fordel ved at lade os stå for hosting af dit virtuelle datacenter er, at vi i al beskedenhed er ret gode til det. 😉 

Med mere end 15.000 virtuelle maskiner i produktion ved vi, hvad vi snakker om. 

Det vil du (forhåbentlig) også kunne mærke, hvis du får brug for support til dit VMware setup eller teknisk sparring til, hvordan du udvikler det. 

 

virtual-datacenter-blogpost_curanet-image4

 

Bruger du AWS/Azure? 

Amazon Web Services (AWS) og Microsoft Azure er de to med afstand største public cloud-leverandører, og det er selvfølgelig ikke uden grund. 

Som kunde hos AWS og Azurehar du allerede erfaret, at de begge tilbyder: 

  • Høj oppetid og driftsstabilitet 
  • Gode selvbetjeningsmuligheder 
  • Noget nær uendelig skalérbarhed 
  • Et bredt udvalg af tillægsydelser, som afregnes på forbrugsbasis 

AWS og Azure er glimrende infrastrukturplatforme, og vi har flere kunder, der bruger dem – både for sig selv og sammen med et virtuelt datacenter (private cloud). 

De kunder, der vælger sidstnævnte løsning, får en hybrid cloudløsning, der giver adgang til visse fordele, som normalt ikke er tilgængelige i en public cloud: 

 

Vished om hvor dine data er 

Public Cloud-leverandører som Amazon, Microsoft og Google har datacentre i hele verden. Alt afhængig af situationen kan det være en fordel og en ulempe.  

I forhold til driftsstabilitet og adgang til dine data er det fx typisk en fordel, at der er mange datacentre at vælge imellem, hvis ét skulle fejle.  

I forhold til at vide, præcis hvor dine data befinder sig på et givent tidspunkt, er det typisk en ulempe, at der er så mange datacentre. Da ingen af de store Public Clouds pt. tilbyder et dansk datacenter, vil du også opleve markant højere svartid (såkaldt latency), når data overføres mellem dit kontor og serveren. Afhængigt af dine arbejdsgange kan dette enten være meget generende eller fuldstændig ligegyldigt.  

Med et virtuelt datacenter, der bruges alene eller som en del af en hybrid cloud - ved du, at dine data er i vores datacenter i Danmark, og at forbindelsen mellem kontor og datacenter leveres af TDC, Telia mfl. 

Med en public cloud alene er det svært at give de garantier.  

 

Sikkerhed – på flere niveauer 

Med et virtuelt datacenter kan du få dit eget specialtilpassede cluster med dedikerede ressourcer, som du helt selv administrerer.  

At datacentret er tilpasset dig; at du ikke deler cluster med andre, og at du selv administrerer ressourcerne, giver en høj grad af sikkerhed, som en public cloud-løsning har svært ved at matche. 

Det gælder også i forhold til dine forventede månedlige omkostninger.  

Fordi et virtuelt datacenter er bygget til dig og din forretning, kan du nemt forudsige, hvor meget du skal betale hver måned.  

Med løsninger som AWS og Azure, der i langt højere grad er standardiserede, kan det være svært at forudsige dit forbrug fra måned til måned.  

Vi har også set flere eksempler på, at workloads, der kører i public clouds alene, kan have en markant højere Total Cost of Ownership end workloads, der kører i hybrid eller private clouds som fx virtuelle datacentre.  

 

Er et virtuelt datacenter så noget for dig?  

Som jeg tidligere har nævnt, afhænger det bl.a. af, hvilke krav du og dine kunder stiller til din datacenterløsning, og hvordan du ønsker at drive din forretning.  

Ønsker du at beholde de nære fordele fra en lokal on-site serverløsning (nem tilgængelighed og vished om, hvor data er), bør du som udgangspunkt altid overveje et virtuelt datacenter 

Det gælder især hvis: 

  • Din (konsulent)tid og dit (uddannelses)budget kan bruges på noget andet 
  • Du står over for en stor investering i ny hardware 
  • Du har udsigt til at skalere og gerne vil udnytte dine serverressourcer endnu bedre 

 

Ønsker du at fortsætte med dit lokale virtuelle miljø, bør du især overveje et virtuelt datacenter, hvis: 

  • Dine kunder (nuværende eller potentielle) stiller krav til dine certificeringer og revisionsstandarder 
  • Du vil have adgang til kundeservice og teknisk sparring til, hvordan du får det optimale ud af dit miljø 
  • Du vil have nem mulighed for at tilkøbe ydelser som fx Service Desk, ekstra storage-produkter (NFS, SMB eller Object storage) eller licenser (CSP og SPLA). 

 

Ønsker du at komplimentere eller udskifte AWS eller Azure med et virtuelt datacenter, giver det især mening, hvis:  

  • Du vil have 100% vished om, hvor dine data er 
  • Du vil undgå latency, når data overføres fra dit kontor til den public cloud 
  • Du vil have en høj grad af sikkerhed – både i form af dit eget cluster og et overblik over dine forventede månedlige omkostninger 

 

Så hvad så nu? 

Først og fremmest: Tak fordi du læste med. Jeg håber, at du blev klogere på, hvad et virtuelt datacenter er, og hvilken værdi det kan give din forretning – enten i sig selv eller som en del af et hybrid cloud-setup.  

Hvis du er nysgerrig, men usikker på, hvad fordelene kan være ved at skifte infrastrukturplatform, formidler jeg gerne kontakten til én eller flere af vores kunder, som selv er skiftet. 

Det gælder fx: 

  • Hostingkompagniet, der valgte et virtuelt datacenter efter at have drevet eget datacenter i 12 år:  https://curanet.dk/hostingkompagniet      
  • Nyit, der bl.a. pga. store sikkerhedskrav fra deres kunder stod over for en stor investering i deres gamle datacenter: https://curanet.dk/nyit 
  • Ditmer, der med et hybrid cloud-setup (Azure og virtuelt datacenter) kan tilbyde sine kunder de muligheder og certificeringer, de efterspørger: https://curanet.dk/ditmer  

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du altid fange mig på hhe@curanet.dk eller +45 41 95 53 07.  
 

Henrik Hedegaard 
Salgsdirektør, Curanet 

 

Lignende indlæg