Tilbage i december lancerede vi en API-løsning med 2 API'er. Med vores udvidelse til 4 API'er er der nu endnu flere muligheder for dig til at effektivisere og spare tid.
Følgende fire API’er er nu tilgængelige:
- DNS API
- Mail API
- Kunde API (Ny)
- Ordre API (Ny)
Der er flere fordele ved et API, men én af de primære fordele er, at det kan lette dit arbejde, da du kan integrere dine egne systemer op mod vores. Du kan dermed automatisere interne arbejdsgange og processer og opnå en større effektivitet og spare tid, som du kan bruge på andre vigtige opgaver.
Et eksempel kan være, at du har til opgave at skulle opdatere 100 domæner. Benytter du dig af et API, kan du køre denne opdatering via kode og blot 1 samlet kørsel.
Generelt kan oprettelse og opdatering af data også automatiseres og synkroniseres via API’et, hvilket giver færre fejlmuligheder, mindre tastearbejde og bedre overblik.
Du finder mere information om API her >
Bemærk, da API'er er helt nyt, er det lanceret i Beta i en begrænset periode. Eventuelle fejl eller mangler vil blive rettet hurtigt.
Curanet DNS API
Med Curanet DNS API, kan du hente og ændre DNS records for et domæne. Det er specielt brugbart for dig, som har mange domæner hos os, og som gerne vil kunne lave rettelser på tværs af mange domæner, uden at skulle bruge et grafisk interface (DNS Admin).
Curanet Mail API
Mail API giver dig mulighed for at administrere mail konti, hvor du fx. kan oprette nye eller rette i eksisterende. Du vil desuden kunne lave alias, autoreply og forwards.
F.eks hvis du har en shop, så kan du nu integrere mail administration direkte ind i shoppen, så dine shop-kunder kan oprette mail konti, ændre dem og slette dem via selvbetjening.
Curanet Ordre API
Det ene nye API, som vi har glædet os til at kunne præsentere for dig, er et Ordre API, så du kan bestille produkter direkte via API. Vi er startet ud med produkterne Domæner, webhoteller og e-mail konti. Men vi udvider med flere produkter hen ad vejen.
Curanet Kunde API
Det andet nye API, som vi kan præsentere for dig, er et Kunde API. Ved at anvende vores Kunde API, kan du nemt oprette og hente dine kunder, og på toppen af det bruge funktionen at sætte slutkundens DK Hostmaster Handle. Den er oplagt at bruge i sammenhæng med Ordre API'et.
Book en gennemgang
Hvis du har spørgsmål til de nye API’er, kan du tage fat i vores Curanet Solutions Sales team på salg@curanet.dk / 7023 1147 eller Support på support@curanet.dk.
Ønsker du en gennemgang kan vi sagtens aftale et online møde, hvor vi kan vide en kort præsentation, og du vil kunne stille spørgsmål.
De bedste hilsner fra
Curanet teamet
Henrik Hedegaard |
Kasper Hansen |
Mikkel Bøgh |
Max Larsen |